Medicinsk Baduanjin Qi Gong



Baduanjin Qi Gong er en kinesisk træningsform der positivt påvirker kroppens mobilitet, balance og vores livskvalitet.


Baduanjin Qi Gong er en af de ældste Qi Gong træningsøvelser i Kina. Træningen kan spores mere end 1000 år tilbage, hvoraf den ældre generation i Kina længe har praktiseret denne træning som mind-body-træning.


Træningsformen er desuden blevet mere populær rundt omkring i verden siden etableringen af Chinese Health-Qigong Association i 2002.


Øvelserne er lette at udføre, når detaljerne først er lært i forhold til kropsholdningen, og hvor det mentale fokus skal være i forbindelse med bevægelserne og åndedrættet.


Under alle øvelserne bevæger man aktivt energien i kroppens meridianer, de samme Qi-meridianer som der arbejdes med ved akupunktur/akupressur.



Hvad siger forskningen?

Forskningsundersøgelser indenfor Baduanjin Qigong påviser, at der er statistisk signifikante forbedringer på mange sundhedsaspekter målt på mennesker med bl.a. forhøjet blodtryk, sukkersyge type 2, parkinson sygdom og raske stillesiddende voksne mennesker og studerende. Sundhedseffekterne er mange bl.a. bedre livskvalitet, forbedret søvnkvalitet, nedsat blodtryk, øget håndgrebsstyrke og bedre balance.


Der foreligger undersøgelser med mange flere positive resultater, dog opfylder undersøgelserne ikke alle forskningskriterierne, og derfor kan forskerne ikke bekræfte evidensen af disse undersøgelser men anbefaler fortsat forskning på området.


Vi må endelig ikke glemme den erfaringsbaseret videnskab, som både understøtter ovenstående og som har stor erfaring med træningseffekt hos mennesker med andre diagnoser og problematikker, end dem der er beskrevet i den evidensbaseret forskning.


Iblandt den erfaringsbaseret videnskab kan nævnes forbedring af blodcirkulationen i kroppen og hermed et større flow af ilt og Qi både i vores indre organer og hjernen. Forbedring af spinalvæskens cirkulation og nervefunktion. Derfor kan træthed lindres, hormonbalancen og fordøjelsen bliver optimeret, hjertebanken, åreforkalkning, depression, stress og respiratoriske problematikker kan forebygges, nakke- og rygsygdomme samt smerter kan forebygges og minimeres, smerter og spændinger i forbindelse med menstruation bliver markant reduceret – og mange flere sundhedsforbedringer.


Huong Le Nguyen er underviser i Medicinsk Baduanjin Qi Gong i Rygklinik Gladsaxe. Træningen kan udføres både individuelt og/eller på hold.



Klient anbefaling

"I went to Huong's clinic this past April in order to alleviate a sharp pain I had in my left shoulder every time I was making a rotational movement. Doctors who examined it previously, found no tissue or bone injury and suggested physical therapy.
Huong did a thorough examination and diagnosed a diffuse issue with the fascia in my back.
The treatments I did with Huong alleviated the pain in my shoulder and completely unlocked my neck within a week.
After a month I joined a weekly exercise program of Physio Flow, Physio Pilates and Baduanjin Qi Gong. Three months later, my general well being has improved immensely and I owe it all to Huong not only for her instruction but also for her positive spirit. Now I can  take care of my mother who is basically immobilized by Parkinson's without me having back or waist pain!
Huong has also started to come home and help my mother with her Parkinson. The exercises she does for her have reduced the rigidness in her arms, legs and neck and my mother is looking forward to seeing Huong every week. I am grateful to Huong for the smile of peace my mother has on her face after each exercise session.
I believe Huong has deep knowledge on how the body works and is very capable in diagnosing the problem and subsequently applying the proper treatment protocol.
She has sincere my recommendation and thanks for everything she does for me and my mother!"

– Alexandra



Min baggrund

Hele min opvækst har været præget af Medicinsk Qi Gong. Medicinsk Qi Gong er baseret på en kombination af Traditionel Kinesisk Medicin og de oprindelige Qi Gong som omfatter Medicinsk Qi Gong, Daoisme Qi Gong, Buddhisme Qi Gong, Konfucisme Qi Gong og Kampsport Qi Gong.


Min mor har altid været meget opmærksom på minimum brug af den vestlige medicin og tilgengæld været stor tilhænger af den traditionelle kinesiske medicin, herunder naturmedicinske produkter og brug af plastre, indtag af kinesiske grøntsager og urter i forhold til kroppens tilstand af kulde/varme, yin/yang samt massage og akupressur – uanset om vi var raske, syge, forkølede eller havde smerter.


Allerede som 5-årig begyndte jeg at lave kinesisk massage på min morfar, min mormor og mor. Få år efter lærte både min mor og mormor mig forskellige meridianforløb og akupunkturpunkter – deres bibel var deres respektive akupunkturbog. Akupressur og forskellige bevægelsesøvelser for hele kroppen var deres daglige aktiviteter, og det er det stadig for min mor frem til dags dato. Min mormor gik bort, da hun rundede de 100 år.


Frem til mine teenageår, blev jeg sat til at lave "facing the wall", når jeg ikke havde opført mig ordentligt. Det er en stående meditation i Wuji stilling med ansigtet mod væggen, hvor man samtidig skal være helt lydløs. Dette med henblik på, at jeg skulle indse mine fejl og lære af mine fejl. Meditationen stammer fra Buddhisme Qi Gong, og den anvendes også i Baduanjin Qi Gong – dog i en anden kontekst.


I begyndelsen af 20'erne begyndte jeg selv at vælge at meditere for at finde ro i sindet. Meditationsøvelsen "Sitting and forget" var den øvelse, jeg lavede mange år frem både i liggende og siddende stilling – en øvelse jeg daglig havde set min mormor lave og fortælle om. Øvelsen stammer fra Konfucisme Qi Gong. Konfucisme Qi Gong er aldrig blevet lige så anerkendt og udbredt som de øvrige Qi Gong stilarter. Gennem denne øvelse fik jeg evnen til at finde ro hvor som helst – i køen i supermarkedet, i telefonkøen, når bussen/toget var forsinket, blandt støjende institutionsbørn, mens jeg havde veer, havde for mange bolde i luften, under stressede perioder, etc.


Midt i 20'erne begyndte jeg at meditere med fokus på åndedrættets cyklus i liggende, siddende og stående stilling/position for at genoplade min energi og opnå mere overskud i hverdagen. Jeg ville nå det hele både studie, træning, kæreste, familie og arbejde. Siden 2016 har jeg derudover mediteret med øvelser både fra Daoisme Qi Gong og Kampsport Qi Gong, herunder Tai Chi, forskellige Qi Gong former og Standing Meditation.

Standing Meditation er en af min favoriter, dels fordi jeg kan anvende øvelsen til at udføre bindevævsbehandling på mine klienter uden selv at blive træt i kroppen, og dels fordi den udvikler mig mest både i relation til bedre at kunne mærke mig selv, min evne til at være mere klar i mit sind, evnen til hurtigere at bearbejde mine følelser, og så har jeg en større tolerance og udholdenhed i forskellige sammenhænge.

Tai Chi er de sværeste bevægelser, som jeg har lavet i mit liv, fordi meditationen sker under bevægelse men også fordi kropsholdningen er en anden end den jeg arbejder med som fysioterapeut. At kunne Tai Chi bevægelsen i én retning, betyder ikke, at man også kan øvelsen i en anden retning, eller at man kan bevæge sig i samme retning med et redskab. Det kræver, at man praktiserer den enkelte bevægelsesretning igen og igen for at opnå Qi flow i pågældende bevægelse.

Jeg kan kun sige, at jeg er privilegeret i forhold til at lære Tai Chi fra Europas mest anerkendte og erfarne underviser og udøver i Tai Chi, Torben Bremann.


Min livsstil er hobby og arbejde som en enhed. Jeg elsker og brænder for at hjælpe mennesker med at opnå et bedre liv.

Opture og nedture, særligt nedture/modgang i livet har givet mig større selvindsigt. Min tro på, at jeg vil blive ved med at opnå større selvindsigt gennem dette liv, resulterer i at jeg befinder mig i en kontinuerlig læringsproces og vil blive ved med at være inspireret af andre.

Jeg har oplevet tab, sygdomme, dødsfald og andre kriser i familien. Jeg har haft mange patienter/klienter tæt på livet, som er gået bort på grund af uhelbredelige sygdomme. Jeg har selv været tæt på at dø. Jeg har haft adskillige patienter – unge, jævnaldrende og ældre – der har haft det psykisk svært på grund af deres livshistorie eller på grund af deres nye skade/sygdom. Jeg har været gennem skilsmisse. Jeg har haft en kollega, der har begået selvmord. Dette er blot nogle af mine oplevelser, som har ført til mange følelsesmæssige udfordringer og konflikter med mig selv i forbindelse med håndtering af oplevelserne – en selvudvikling som jeg har været igennem, og jeg har brugt de redskaber jeg har til at opnå en ny og bedre balance.


"Qi behaves like water – it can not be pushed, but it can be led or guided. When Qi is led, it will flow smoothly and without stagnation. When it is pushed, it will flood and enter the wrong paths." 

"Since Qi follows wherever the Yi goes, you lead the Qi simply by placing your Yi wherever you want the Qi to go."

"When the Yi is strong, the Qi is strong, and when the Yi is weak, the Qi is weak."


– Dr. Yang, Jwing-Ming





Andre certificeret undervisere i Medicinsk Baduanjin Qi Gong



Jylland


Karina Bo Skovmand, f. 1962

Uddannet som fysioterapeut fra Ergo- og fysioterapeutskolen i Aalborg i 1990.

Se nærmere oplysninger på www.qigong-art.dk eller på Facebook: Qigong i Centrum










Sjælland

Janette Due Saastamoinen-Jakobsen

Fysioterapeut og klinikejer i Espergærde Fysioterapi & Træningscenter

Se nærmere oplysninger på www.efys.dk