Hvad er Laserterapi?
Indenfor fysioterapi arbejdes med Low Power Laser og High Power Laser d.v.s. laserlys med en henholdsvis lav strålingsstyrke og høj strålingsstyrke – begge fremmer kroppens naturlige immunforsvar, hvilket vil sige kroppens egen naturlige ophelingsproces fremskyndes ved en øget blodgennemstrømning, øget metabolisme og øget produktion af cellulær energi (ATP).
Low Power Laser behandler overfladisk i vævet, mens High Power Laser behandler dybere i vævet på baggrund af sin højere koncentrerede ydeevne.
Laserterapi er en effektiv smertefri behandling og derfor behagelig for dig som klient at modtage behandlingen.
Laserterapi er et supergodt alternativt for smertelindrende og inflammationshæmmende medicinpræparater – og har ingen bivirkninger!
Det er klinisk bevist, at terapeutisk laserbehandling reducerer smerter og inflammation af skadet væv, herunder muskler, sener, ledbånd og knogler.
Hvordan virker Laserterapi?
Laser sættes på et lokalt kropsområde – afhængig af om laseren sættes direkte på skades-/smerteområdet eller indirekte på triggerpunkter/ akupunkturpunkter, så påvirker laserlyset skades-/smerteområdet eller i områdets nervebaner/meridianbaner.
Laserens lysstråler stimulerer kroppens naturlige immunforsvar, idet områdets lokale koncentration af hvide blodlegemer øges sammen med øget energiproduktion (ATP) og øgning af kroppens mange adskellige celler som også indgår i kroppens naturlige vævshelingsproces.
I helingsprocessen dæmpes inflammationen og dermed lindres smerterne.
Træthed og en almen varmefølelse i det bestrålede kropsområde forekommer ofte.
På baggrund af laserens stimulering af kroppens immunforsvar, så gavner laserterapi mennesker med slidgigt, leddegigt, overbelastningsskader såsom myoser/muskelspændinger samt betændelse i sener/slimsække i skuldre, albuer, hofter, knæ og hæle. Derudover akutte skader såsom knoglebrud, forstuvninger og fibersprængninger samt nyere som gamle arvæv og overfladeproblemer som sår og eksem.
Min erfaring med Laserterapi
Jeg har primært erfaring med at kombinere laserbehandling direkte på skades-/smerteområderne og indirekte på triggerpunkterne/akupunkturpunkterne.
Jeg har arbejdet med laserterapi siden 2006 og har oplevet særlig god effekt hos klienter med forskellige gigtformer, idrætsskader, computerbelastende arbejde, skulderproblematikker, lænderygsmerter og isskiassmerter samt betændelsestilstande i sener og slimsække foruden arvæv efter kejsersnit samt adhærent væv på grund af langvarige skader.
I Rygklinik Gladsaxe arbejdes primært med High Power Laser kombineret med behandlings- og træningsmetoder for at opnå en yderligere effekt. Du kan naturligvis vælge laserbehandling alene, hvis du allerede har dine træningsøvelser.
Behandlingen kan foregå på klinikken, i eget hjem eller på din arbejdsplads ligesom øvrige af Rygklinik Gladsaxes behandlingsformer.
Er du interesseret i mere viden om laserterapiens effekt, kan du i følgende links læse mere herom Link 1 og Link 2.
Kontakt
Rygklinik Gladsaxe
Adresse: Vandtårnsvej 76, 2860 Søborg
Email: info@rygklinikgladsaxe.dk
Telefon: +45 26 89 96 87
CVR-nummer 36366109
Copyright © 2023 Rygklinik Gladsaxe