Workshop Træning i naturen - Krop og sind som helhed

Vandtårnsvej 76 ● 2860 Søborg ● CVR 36366109

 

Copyright © 2016 Rygklinik Gladsaxe. All Rights Reserved

 

Workshop Træning i naturen - Krop & sind som helhed

 

 

 

 

Formål

At inspirere dig til hvordan du kan bruge din krop i naturen og samtidig mærke glæden og din indre ro.

 

 

 

Indhold

Workshoppen består af forskellige træningsformer ude i naturen med fokus på krop og sind som helhed.

 

I workshoppens 2 timer skal vi være nærværende i vores krop samt opnå større indsigt i træningsformernes påvirkning.

 

 

 

Forudsætninger

Ingen forudsætninger.

ALLE kan deltage uanset hvem du er, og hvor du er i livet.

Uanset om du ønsker en sundhedsforbedring, en adfærdsændring, inspiration til din undervisning eller ønsker at deltage af ren nysgerrighed.

 

 

 

Hvorfor vælge træning ude i naturen

At bevæge mig er min passion især bevægelse i den varierede udgave.

Siden jeg var 13 år gammel har jeg dyrket udholdenhedstræning, styrketræning, smidighedstræning og stabilitetstræning indendørs kombineret med udendørs.

 

Den udendørstræning har for mit vedkommende været løb, power walking, cykling, pilates og siden hen blevet erstattet med fysiopilates, motionsboksning, fysio flow, meditation, åndedrætsøvelser samt øvelser brug af egen kropsvægt og enkelte redskaber.

 

Under mit bachelorstudie har jeg lavet flere projekter omhandlende fysisk aktivitet af forskellige former, hvor vi dels trænede i naturen. Heriblandt kan nævnes et Motion på Recept projekt med mennesker, som fik konstateret livsstilsygdomme og dermed skulle ændre sin livsstil gennem kombinerede inden- og udendørstræning i det halve år projektet varede.

 

I mit arbejde som fysioterapeut har jeg ofte anvendt nærmiljøet til at lave funktionstræning fx at forbedre gangkvaliteten, at øge gangdistancen eller at forbedre balancen hos patienten, idet terræn og vejrforhold har indflydelse på patientens virkelige liv.

 

Personligt mærker jeg selv en forskel. At naturen har en positiv effekt på mig, hvor jeg mærker roen sprede sig indeni mig på en anderledes måde ved at træne i naturen i forhold til indendørstræningens påvirkning.

 

 

 

Sommerens sidste workshop:

D. 21. AUGUST 2016 Træning i naturen - Krop & sind som helhed

Du kan læse mere om metoden som anvendes i de forskellige træningsformer her.