Tai Chi & Qi Gong

Tai Chi & Qi Gong

Rygklinik Gladsaxe samarbejder med Torben Bremann.

Kontakt Torben på telefon 40207775

eller mail til t.bremann@gmail.com

 

 

 

 

 

Tai Chi:

 

Tai Chi er oprindeligt en ”indre” kinesisk kampkunst med hovedvægten lagt på afspænding, centrering og eftergivenhed både i selvforsvar og dagligdagen.

Tai Chi træning udvikler indre styrke og harmoni via forbedret koordination og afspænding af sindet og kroppen. I sin ydre form er Tai Chi en bevægelseskunst for helse og selvforsvar. På det indre plan er det sammenligneligt med Raja Yoga, visse meditationsformer samt det at arbejde med indre energi. Forbindelsen mellem sind og krop er fundamental. Tilstanden man kommer i under udførelsen af Tai Chi, er på en del punkter sammenlignelig med god meditation, dvs., man kommer i en tilstand af vågen opmærksomhed i en afspændt krop. Man udvikler klart sin balance- og koordinations evne ved at udøve Tai Chi.

Tai Chi har en markant gunstig indvirkning på helbredet, bl.a. via sin positive påvirkning af nervesystemet, åndedrættet, styrkelsen af muskler, knogler og led, den blide massage de indre organer får under træningen, m.m.

I Tai Chi undervisning kan indgå forskellige former for våbentræning, så som sværd, sabel, vifte og stok.

 

 

Qi Gong:

 

Qi Gong har sine rødder i kinesisk medicin og kan spores flere tusinde år tilbage.

Qi Gong er rolige, blide bevægelser, hvor kroppen arbejdes igennem med fokus på vejrtrækningen, en skærpet opmærksomhed og mindfull bevægelser.

Åndedræt og bevægelser koordineres og der arbejdes med oplevelsen af flow i bevægelserne.

Regelmæssig udførelse af Qi Gong medvirker til at forebygge og afhjælpe ubalancer som stress og kredsløbsforstyrrelser og styrker knogler, muskler og immunforsvar. Vejrtrækning og kropsholdning er i centrum og forbedres, og man opnår en følelse af varme og veltilpashed - uden at blive forpustet. Qi Gong forbedrer balancen fysisk og mentalt. Qi gong giver ro og nærvær. Et åndehul med mulighed for fordybelse.        

Vi tilbyder både undervisning individuelt og opretter små hold på opfordring. Der undervises i hele spektret - og fra begynder til øvet.                                                    

 

 

Din underviser er Torben Bremann, som udover at være forfatter til flere bøger om Tai Chi og Qi Gong (du kan læse mere om bøgerne her), regnes for at være en af de absolut dygtigste udøvere i Europa. Han har i lange perioder af sit liv, boet hos sine forskellige lærere i Østen, og har 30 års erfaring med at undervise.

Du kan opleve Torbens undervisning online på Exploring Taiji og læse mere om ham på www.internalmartialart.dk

Læs også om Abonnementsordningen.

 

 

Vandtårnsvej 76 ● 2860 Søborg ● CVR 36366109

 

Copyright © 2018 Rygklinik Gladsaxe by Huong Le Nguyen