Fysioterapi


 



Foto: Studietur februar 2017 Taiwan. Kenting Forest med fantastiske mange lianer. Det minder mig om kroppens arvæv som fæster sig dér, hvor arvævet har mulighed for at fæste!



Hvilke former for fysioterapi kan du forvente at modtage i Rygklinik Gladsaxe?


Konsultationerne varer typisk 45 - 60 min.

Din første konsultation vil bestå af en grundig kropsundersøgelse med udgangspunkt i din kropsholdning og forskellige test for muskler, bindevæv og led, som sammenholdes med en samtale omkring din aktuelle problematik.

Vi udarbejder sammen en behandlingsplan, og både forebyggende træning samt vedligeholdende træning kommer til at indgå. Behandling påbegyndes i første konsultation. De fysioterapeutiske behandlings- og træningsmetoder der tages i brug, er afhængig af dit formål og dit mål. Metoderne kan være passive og aktive. 

Derudover kan du blive videofilmet og/eller fotograferet med din egen smartphone/tablet (naturligvis efter aftale med dig), mens du udfører dine træningsøvelser, med henblik på at opnå størst mulig korrekt udførelse af øvelserne og dermed en hurtigere effekt af behandlingen.

Jeg arbejder med følgende fysioterapeutiske behandlings- og træningsmetoder:


  • Triggerpunktsbehandling (bindevævsbehandling)        
  • Myofascial Release (bindevævsbehandling)
  • Massage (dybdegående tværmassage)
  • McKenzie øvelser (mobilisering)         
  • Muscle Energy Tecnique (bindevævsbehandling)         
  • Abnorm Nerve Tension (nervestræk/bindevævsbehandling)
  • Proprioceptiv Neuromuskulær Fascilitering (nervestræk/bindevævsbehandling)
  • FysioPilates (stabilitetstræning)
  • Fysio Flow (bindevævstræning)
  • Medicinsk træningsterapi (styrkeudholdenhedstræning)


Passive behandlingsmetoder:


Triggerpunktsbehandling

Behandlingen følger Dr. Janet Travells behandlingskoncept.

Jeg anvender metoden ved refererede smerter d.v.s. du mærker snurren og smerter andre steder end dér hvor årsagen til smerterne kommer fra. Behandlingen udføres med fingre. Jeg kan også vælge akupunkturnåle, laserlys og/eller shockwave - altid i samråd med dig først. Jeg kombinerer altid metoden med Thomas Myers Anatomy Trains (fascielinjer), og påvirker derved kroppen globalt med inspiration af Moshe Feldenkrais, Robert Schleip og Carla Stecco.


Myofascial Release (MFR)

Behandlingsmetoden er udviklet af osteopat Robert Ward og fysioterapeut John Barnes.

MFR er en lokal behandling af muskler og bindevæv samt dets omkringliggende væv - men jeg kombinerer altid metoden med Thomas Myers Anatomy Trains (fascielinjer), og påvirker derved kroppen globalt med inspiration af Moshe Feldenkrais, Robert Schleip og Carla Stecco.

Jeg benytter metoden ved låsninger i led fx i nakke, ryg eller bækkenled samt ved snurren og smerter i fx arme eller fingre - og ikke mindst ved arvæv pga. operation eller gentagne overbelastninger med inflammation.


Massage

Massagen udføres ifølge fysioterapeut Berit Heir Bunkans behandlingsform.

Jeg anvender tværmassage med henblik på genopbygning af skadet muskelfibre/bindevæv, således at fibrene kan hele i en rigtig retning, og dermed vil du opnå et smidigere væv og en større bevægelsesfrihed - samtidig kan du minimere din risiko for senere at få skade samme sted eller andre steder i kroppen.



Aktive behandlingsmetoder:


McKenzie øvelser

Behandlings-/træningskonceptet er udviklet af fysioterapeut Robert Anthony McKenzie.

Jeg benytter konceptet, når du har en protusion eller prolaps i nakke eller ryg.

Jeg bruger McKenzie både til undersøgelse, behandling og genoptræning.


Muscle Energy Tecnique (MET)

Behandlingskonceptet er udviklet af osteopat Fred Mitchell.

Jeg anvender konceptet ved problemer i og omkring et led fx ved låsninger i nakke, ribben, lænd eller bækkenled.


Medicinsk Trænings Terapi (MTT)

Behandlingsformen er udviklet af fysioterapeut Oddvar Holten, hvor du skal udføre øvelserne med en lav belastning..

Her benytter jeg træningselastikker eller fitnessmaskiner.


Abnorm Nerve Tensionstræk (ANT)

Behandlingen for ANT følger Inman, Saunders og Maitlands teknikker, hvor der arbejdes med mobilisering og stræk af nervevævet samt det omkringliggende bindevæv, muskler, sener m.m. med henblik på frigøring af en nerveafklemning i fx arm eller ben.


Proprioceptiv Neuromuskulær Fascilitering (PNF)

Behandlingen for PNF er udviklet af neurofysiolog Herman Kabat. I teknikken kan du være passiv men også aktiv medvirken - afhængig af din grad af spasticitet vælges den ene form frem for den anden.

Her arbejder jeg med mobilisering og stræk af dit nervevæv samt det omkringliggende bindevæv, muskler, sener m.m. fx i forhold til at opnå en bedre gangfunktion, hvis du har spasticitet.


FysioPilates 

Konceptet er udviklet af fysioterapeut Marianne Nørup. Konceptet har åndedræt og bevægelse i centrum, hvor dine bevægelser følger dit åndedræt.

Konceptet anvendes, når du er instabil i et led, og har brug for at opnå forbedret koordination omkring et instabilt led. Dette er henblik på at minimere risikoen for skader i det instabile led eller i eventuelle andre led af kroppen.

Jeg bruger FysioPilates både til undersøgelse, behandling og genoptræning samt til forebyggende og sundhedsfremmende formål.


Fysio Flow

Konceptet er udviklet af fysioterapeut Pernille Thomsen - og videreudviklet af fysioterapeut Elin Solheim.

Konceptet er en unik træningsmetode der påvirker kroppens samlede mobilitet gennem fascielinjerne Anatomy Trains.

Dit åndedræt er i centrum, hvor din udånding har en central rolle i relation til øvelserne for at kunne stimulere dit parasympatiske nervesystem.

Konceptet anvendes, når du fx er stiv i kroppen, har arvæv efter både gamle og nye operationer, har stress, har snurren i arme eller ben, har låsninger i led eller har tendens til at mærke smerter forskellige steder i kroppen.

Jeg bruger Fysio Flow både til undersøgelse, behandling og genoptræning samt til forebyggende og sundhedsfremmende formål.



 


 


Klientudtalelser:


"Allerede efter første gang hos Huong kunne jeg mærke, at hun tager fat på en anden måde end de mange mange andre behandlere, jeg har gået hos igennem mere end 40 år siden mine tidlige år i elitesport. Og allerede efter de første behandlinger kunne jeg mærke, at ikke alene forsvandt smerterne, men der gik længere og længere imellem, at de kom igen. Jeg har nu for første gang, jeg mindes, været uden smerter mellem behandlingerne. Jeg kommer ca. en gang om måneden for at vedligeholde, at kroppen ikke sætter sig fast og for at holde fleksibilitet og mobilitet.

Min krop er fyldt med vævsskader fra gamle sportsskader, hoftedysplasi og en spinalstenose. Men min krop har det bedre, end den har haft det, så længe jeg kan huske.

Tak Huong."


– Anne



"Jeg bøjer mig dybt, for din indsigt i kroppens funktioner.

Jeg kom med så mange smerter i min skulder, efter at have besøgt flere “kloge fysser”.

Du vendte tingene helt om, men gav mig meget mere forståelse, for mine mange smerter.

Mest af alt, fik du også forklaret mig, at hvis jeg bliver opereret (det gør jeg ikke) så er det vigtigt at få løsnet mit hårde bindevæv, i den modsatte side.

Ingen har fortalt det du har, men hold op hvor giver det dog mening og hvor er jeg glad for at der var en der fortalte mig at du kan noget, alle de andre ikke kan. Det er jo så rigtigt.

Jeg er helt på det rene med at vi to kommer til at ses, rigtig meget den kommende tid, selvom jeg sikkert ikke bliver helt frisk, så ved jeg at jeg snart kommer til at få en meget bedre nattesøvn.

Du er helt igennem fantastisk -TAK FOR DIG❤️"


– Rita



"Tak for at du gav mig troen tilbage på et liv uden smerte. Da jeg kom til dig i juni 2021 overvejede jeg at gå på pension, da jeg igennem de sidste 3 1/2 måned ikke selv kunne bestemme, hvor lang tid jeg ville sidde ned.
Mit forløb startede med en periode på ca. 2 måneder med iskias-smerter og altså efterfølgende udfordringer med smerter i balde og dermed problemer med at sidde og stå.
Du var min 3. fysioterapeut på min rejse om at blive frisk og forhåbentlig kunne løbe igen.
Ved den 1.konsultation var du meget, meget grundig, og lokaliserede årsagen til at være problemer/ikke smidigt bindevæv forårsaget af et gammelt ar. Efter første behandling kunne jeg selv bestemme, om jeg ville sidde eller stå. FANTASTISK.
Ved hver konsultation har du lyttet til mine fremskridt og fortsatte udfordringer. Så jeg hver gang får ændringer til mit træningsprogram.
Jeg værdsætter din faglighed, din imødekommenhed og den positive dialog."


Jette



"Jeg vil også gerne takke dig igen for din meget intensive, individuelle og bestemt effektive behandling med relevant og realistisk vejledning til øvelser i en travl dagligdag og fantastisk rådgivning til køb af såler i sko, elastikker til træning og skifte kontorstol ud med en gymnastikbold, alt sammen for fremover at undgå årsagerne til at jeg måtte komme til dig.
Jeg er stadig imponeret af din måde at behandle på, og at jeg efter så kort tid kunne begynde at cykle samt gå længere ture igen uden smerte."


 Michael



"Jeg har hele vejen gennem mit genoptræningsforløb hos Huong været fuldkommen tilfreds og følt mig i trygge hænder.

Tilbage i maj 2018 ødelagde jeg min menisk i mit venstre knæ, men på trods af at min skade allerede opstod i maj og jeg havde voldsomme smerter var det offentlige sikre på, det ikke var alvorligt, og jeg endte derfor med at gå rundt med ødelagt menisk i 3 måneder, hvor jeg bestemte mig for at kontakte en privat klinik for at komme hurtigere igennem og komme ud af mine smerter.

Efter knæ operation havde jeg en langt recovery og begyndte egentligt først hos en anden fysioterapeut, hvor jeg havde en skrækkelig oplevelse. Der blev ikke taget særligt godt imod en, og de virkede ikke fuldstændig til at have styr på tingene, så da jeg flyttede tilbage til Søborg, faldt jeg over ’Rygklinik Gladsaxe’ og valgte så at prøve mig frem i håb om at kunne komme i gang et godt sted. Allerede første gang jeg var hos Huong var min oplevelse meget bedre end jeg havde oplevet før. Huong lyttede virkelig til en og gik straks i gang med at arbejde intensivt med mit knæ for at kunne opnå bedre bevægelighed og mindre smerte. Den måde Huong gik i gang med at arbejde med mit knæ var også helt anderledes og meget bedre end hvad jeg førhen havde oplevet.

Så hvis du er på udkig efter en super skøn fysioterapeut, hvor du både får noget ud af det og samtidigt også ønsker at have nogle hyggelige samtaler, så er Huong helt klart en af dem i topklassen. Så jeg giver mine varmeste anbefalinger til Huong og hendes klinik."


– Olivia



"Jeg er gymnast og havde gået med ondt i ryggen i noget tid. Huong har lavet mere dybdegående behandling blandt andet bindevævsmassage og forskellige former for bindevævsstræk, og vi har arbejdet meget med at rette op på min kropsholdning også i forbindelse med springgymnastik. Jeg har fået rigtig meget ud af at komme hos Huong.
Jeg er blevet meget mere bevidst omkring min egen krop, og hvordan jeg kan arbejde med den, og så har jeg fået nogle gode stræk- og styrkeøvelser med i baghånden, som jeg kan lave i ny og næ for at opretholde en stærk ryg og undgå smerter."

 Pernille



"Den tid jeg gik hos dig har sat store og varige aftryk - jeg blev mere bevidst om min kropsholdning og om hvor smerten kommer fra og hvad jeg skal gøre. Det vil jeg gerne takke dig for." 


– Lisbeth



"Smertefri! Igennem mange år var jeg plaget af mange gigt- og rygsmerter. Da jeg efter anbefaling fik kontakt med Huong en kinesisk behandler, som efter nogle få behandlinger formåede at gøre mig næsten smertefri, blev jeg glad."


– Kurt



"Jeg er kvinde på 45 år og jeg er født med cerebral parese. Indtil jeg blev 18, gik jeg til fysioterapi på CP-klinikken inde ved Hans Knudsen plads og derefter har jeg haft forskellige fysioterapeuter, alle søde og flinke, og her kommer vi til det kringlede, for der er et men.....For et par måneder siden startede jeg så til fysioterapi i Gladsaxe, hvor jeg er så heldig at ha' Huong, for selvom jeg altid har haft fysioterapi, så kan jeg klart se forskel på hvilken form for fysioterapi jeg har fået igennem tiden. Har aldrig tænkt over det før nu, hvor jeg kan se at den fysioterapi jeg får nu har langt større effekt, end jeg nogensinde har fået i mit voksne liv.

F. eks. var jeg ude at gå meget igår (for mig meget, for andre ikke så meget og jeg er normalt kørestolsbruger) og normalt når jeg har stået eller gået meget den ene dag, så kan jeg ikke gå eller bevæge mig den næste, men da jeg vågnede imorges, havde jeg ikke flere smerter end jeg normalt har og jeg kunne stå ud af min seng, hvad jeg så også gjorde med glæde og godt humør. Jeg vil klart henvise til Huong, hvis nogen spørger....TAK."


– Nia



"I went to Huong's clinic this past April in order to alleviate a sharp pain I had in my left shoulder every time I was making a rotational movement. Doctors who examined it previously, found no tissue or bone injury and suggested physical therapy.
Huong did a thorough examination and diagnosed a diffuse issue with the fascia in my back.
The treatments I did with Huong alleviated the pain in my shoulder and completely unlocked my neck within a week.
After a month I joined a weekly exercise program of Physio Flow, Physio Pilates and Baduanjin Qi Gong. Three months later, my general well being has improved immensely and I owe it all to Huong not only for her instruction but also for her positive spirit. Now I can  take care of my mother who is basically immobilized by Parkinson's without me having back or waist pain!
Huong has also started to come home and help my mother with her Parkinson. The exercises she does for her have reduced the rigidness in her arms, legs and neck and my mother is looking forward to seeing Huong every week. I am grateful to Huong for the smile of peace my mother has on her face after each exercise session.
I believe Huong has deep knowledge on how the body works and is very capable in diagnosing the problem and subsequently applying the proper treatment protocol.
She has sincere my recommendation and thanks for everything she does for me and my mother!"


– Alexandra


Flere udtalelser findes under Resultater